Anette Meldgaard, arkitekt maa
Jeg er lige begyndt på et projekt med at plante skov og frugttræer, og renovere / transformere et bygningssæt
forår 2026
Lige nu er alt oppe i luften, alt er muligt og uforudsigeligt. Jeg kommer til at være med hele vejen igennem processen, fra skitser og indledende overvejelser til gennemførelse af plante- og byggeprojektet.
nedenfor eget sommerhus, udført 2018
Bygningen til højre er fra 1965, den er isoleret og i den forbindelse med ny træfacade. Vinduet og døren sad i stuen i det oprindelige hovedhus.
Projektet afspejler hvad jeg vægter - der er bevaret noget af det eksisterende, som giver noget uventet og ikke helt snorlige. Af mange grunde skal man ikke bare rive ned og bygge nyt. Der kan også være mange gode grunde til at gøre netop det, men det er min oplevelse at der ligger mange "gaver" i f.eks. eksisterende konstruktioner og rumlige "sammenstød". Miljø-aspektet er også en del af overvejelserne, mange materialer er svært genanvendelige ved nedrivning / til gengæld er eksisterende bygninger oftest dårligt isolerede og bruger meget energi. Eksisterende bygninger giver noget til oplevelsen, noget ikke planlagt og helt gennemtænkt. Se det som en gave, en mulighed.